Hvad
Hvor
Hvornår

Den første Mozart - Støttekoncert til fordel for Danmarks Underholdningsorkester

Billetter til Den første Mozart - Støttekoncert til fordel for Danmarks Underholdningsorkester, 2015 Frederiksberg C

Dirigent: Adam Fischer

Det bliver en helt særlig eftermiddag, når Adam Fischer står på podiet og dirigerer den første koncert med Danmarks Underholdningsorkester. Naturligvis er der Mozart på programmet.
Koncerten bliver ikke blot den første koncert under navnet Danmarks Underholdningsorkester. Det bliver også en fejring af, at musikerne og chefdirigent Adam Fischer i marts 2015 modtager en af verdens fornemmeste priser for deres banebrydende indspilning af alle Mozart symfonier: Den prestigefulde ICMA-award for årets bedste klassiske antologi.

Program:
Mozart: Symfoni nr. 25 i g-mol. Exsultate Jubilate (koncertarie). Symfoni nr. 35 i D-dur (Haffner-symfonien)

Medvirkende:
Solist: Henriette Bonde-Hansen, sopran
Musikere fra Danmarks Underholdningsorkester

Tid og sted:
1. februar 2015 kl. 16 i Konservatoriets koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg C

Støttekoncert
Koncerten er en støttekoncert. Alle medvirkende optræder gratis, og billetindtægter går ubeskåret til at skabe et økonomisk afsæt for Danmarks Underholdningsorkester. Derfor opereres også kun med to billetkategorier.

Visionen
Danmarks Underholdningsorkester er et af de ganske få orkestre i Europa, der bygger bro mellem den klassiske og den rytmiske musik uden at gå på kompromis med kvaliteten. Orkestret er et stykke uundværligt dansk kultur.

Visionen er, at Danmarks Underholdningsorkester skal føres videre i privat regi som en samlende kulturfaktor i Danmark. Det er ambitionen at fastholde det internationalt anerkendte kunstneriske niveau, og samtidig tilbyde danskerne bredt appellerende koncertevents i hele landet.

Koncerten den 1. februar bliver Danmarks Underholdningsorkesters første koncert og vi ser frem til en intens og bevægende eftermiddag i selskab med prisbelønnede musikere, Fischer på podiet og et dedikeret publikum.
Vi glæder os til såvel gensyn og genhør!

Dørene lukkes præcis
Overtøj & større tasker må ikke medbringes i salen
Garderobe koster 10 kr.
 

Kørestolspladser kan købes ved at kontakte kundeservice på 70 263 267

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.