Hvad
Hvor
Hvornår

Danish Music Awards 2014

Billetter til Danish Music Awards 2014, 2014 Frederiksberg C

DMA – årets musikevent klar på TV 2
(Dørene åbner kl. 18:30 og lukker kl. 19:30)

Efter sidste års seersucces vender DMA – Danish Music Awards – tilbage for fuld udblæsning lørdag 8. November 2014, når TV 2 og musikbranchen fejrer dansk musik i Forum i København.
Igen i år lægger TV 2 skærm til Danmarks absolut største musikalske prisshow – Danish Music Awards. Sammen med IFPI, KODA og resten af Danmark hylder TV 2 lørdag 8. november de bedste, de største og de vildeste stjerner inden for dansk musik.
Her vil den altid veloplagte vært, Anders Breinholt, på sin helt egen uforudsigelige facon føre såvel seere som stjerner gennem en aften fyldt med bobler, glam og musik.
“TV 2 er stolte over at stå bag det største musikshow, der hylder dansk musik på TV. Vi glæder os til at præsentere den musik og de kunstnere, som har gjort musikåret 13/14 til noget helt særligt for danskerne og til at vise seerne det bedste af det bedste på TV 2” udtaler Gitte Madsen, Underholdningschef, TV2.
Følgende priser er bl.a. i spil til DMA 2014:
Årets Publikumspris, Årets Nye Danske Navn, Årets Danske Solist, Æresprisen, Årets Danske Gruppe, Årets Danske Album, Årets Danske Sangskriver, Årets Livenavn og Årets Danske Hit.
Du kan bl.a. opleve Medina, Mø og Lukas Graham, Lars H.U.G, Hedegaard, S!vas, Julias Moon og Ukendt Kunstner
 
DMA 2014 bliver afholdt i Forum i København lørdag 8. november og sendes direkte på TV 2.
Bemærk at der vil blive benytte stroboskoplys under DMA

 

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.