Hvad
Hvor
Hvornår

Crazy Christmas Cabaret 2016

Billetter til Glassalen/Tivoli, København V

The Crazy Christmas Cabaret 2016

SHAKIN' UP SHERWOOD

For 34te gang på 35 år kan London Toast Theatre med stolthed og glæde præsentere endnu en ny skreven Crazy Christmas af Vivienne McKee, der af Jacob Steen Olsen i Berlingske Tidende karakteriseres som: "First lady of fun!"

Crazy Christmas bygger på den gakkede britiske tradition for humor, som går i lige linje fra Monty Python over The Goons og tilbage til "GoodOld Days" Music Hall. Sang, dans, slapstick, satire og vandede vittigheder krydrer en kendt historie, som respektløst hvirvler sit publikum rundt i historiske begivenheder og sandelig også refererer til vore dages verden.

Shakin’ Up Sherwood handler selvfølgelig om den legendariske Robin Hood og hans lystige svende, der i denne version er oppe imod Sheriff Donald Rump med det blonde hentehår. Han påtænker at bygge en mur omkring Sherwood-skoven og fælde alle træerne, så der bliver plads til en indtægtsgivende golfbane og man samtidig kan fange og eksportere Robin og alle hans internationale svende og svendinder, som Hillaby Glindon, Wilhelm von Tell, Legoklods og fra Østeuropa Alanya Dale!
Bexit får naturligvis også et fur, ligesom ingen danske politikere skal vide sig sikre, når McKee fejrer alt hvad der har gjort England stort: lunken fadøl, five o'clock tea, fish and chips og den evige engelske helt, som ikke kun bekæmper alle de frygtelige fremmede, som truer hans kyster, men også det engelske regnvejr!

Som altid er rollebesætningen med topprofessionelle engelske skuespillere tilsat Katrine Falkenbergs velsyngende sødme.

Det levende band sørger som altid for forrygende musikalsk underholdning med såvel moderne hits som evergreens!

-------------------------------

Spilles på letforståeligt engelsk.

Manuskript og instruktion: Vivienne McKee
Scenografi og kostumer: Kirsten Brink
Musik: Stuart Goodstein

For de 15-90 årige i Glassalen, Tivoli
15/11 2016 – 12/1 2017

Kørestolspladser sælges via Billetlugens Kundeservice 70 263 267 eller Tivolis Boxoffice tlf. 33 15 10 12

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.