Hvad
Hvor
Hvornår

Calexico

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Calexico

Det anerkendte amerikanske band Calexico har flere gange tidligere gæstet
Danmark og begejstret både publikum og anmeldere med deres karakteristiske
støvede ørken-rock. Nu vender Arizona-duoen tilbage og kan opleves i Store
VEGA den 26. september.

Det er to år siden, at amerikanske Calexico sidst gæstede Danmark, og 2010
var også året, hvor bandet sidst udgav et album. Til september kommer
gruppen imidlertid med en helt ny plade, og i slutningen af samme måned
gæster de Store VEGA.
*
En musikalsk rejse gennem Californien og Mexico
*Arizona-ørkenrockerne fra Calexico - en
sammentrækning af de to stednavne Californien og Mexico – skaber, som
navnet antyder, et musikalsk univers, hvor country, americana og blues
blandes med mexicansk musik.

Bandets sange bevæger sig mellem støvet ørkenrock, over de smukkeste
amerikanske folk-sange, til mexicansk mariachi-musik, og de er blevet kendt
for at skabe et lydbillede, der er så medrivende, at den støvede
californiske vind næsten kan mærkes i håret.

Dette lydbillede understreges også i bandets musikvideoer, der ofte
portrætterer det smukke californiske og mexicanske landskab. Se f.eks.
musikvideoen til singlen ”Two Silver
Trees”
fra deres album *Carried to Dust* fra 2008.

*Soundtrack til prisvindende film*
Calexico har i alt udgivet syv studiealbums, hvoraf det sidste album udkom
i 2010 og var soundtracket til den prisvindende dokumentar
“Circo”.
Dokumentaren omhandler et omrejsende mexicansk cirkus, der har eksisteret
siden 1800-tallet, og som drives af tre generationer af den samme familie.

Calexicos støvede ørkenfolk danner her den perfekte underlægning til de
smukke optagelser af de turnerende artister, som rejser gennem det
mexicanske landskab.

Nu er det så Calexico selv, der tager på rejse, og det bringer dem denne
gang forbi Store VEGA, hvor de kan opleves den 26. september.

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 
Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.