Hvad
Hvor
Hvornår

Anna Von Hausswolff (SE)

Billetter til Anna Von Hausswolff (SE), 2016 København K

Dramatiske lydlandskaber og overmenneskelig vokal fra svenske Anna Von Hausswolff, der er aktuel med nyt album til november. Koncerten er præsenteret i samarbejde med Smash!Bang!Pow!

Det er ikke lang tid siden, at Anna Von Hauswolff studererede arkitektur i Gøteborg. Nu er hun bosat i København og konstruerer lydlandskaber, der bevæger sig mellem overmenneskelige vokaler, post-rock guitar riffs, svævende kirkeorgler og insisterende soloer, der er svære at ignorere. En kombination, som har skabt referencer til komponister som Philip Glass, sangere som Kate Bush og bands som The Cure. Således er referencerammen ligeså stor som Anna Von Hauswolffs dramatiske instrumentale ekskursioner.

Anna Von Hauswolff debuterede tilbage i 2010 med EP’en ”Track of Time”, der blev efterfulgt af debutalbummet ”Singing from the Grave”. Dette album blev modtaget med stor succes og har en atmosfære af skrøbelighed på randen til dekonstruktion. På det tredje album, ”Ceremony”, er Anna Von Hausswolffs musikalske kompromisløshed endnu tydeligere manifesteret i hendes trang til at skabe ambient lyd. Selv udtaler hun:

“I wanted it to be like a film, with every single part connected to the other, with shifting moods and settings, but a thread holding all the tracks together. I listen to a lot of film scores, and in many the music is able to move freely without the typical structures that we find in commercial music.” (Kning Disk).

Hvor er Anna Von Hausswolf på vej hen nu? Med den første single fra hendes kommende album er Anna Von Hausswolff på vej endnu dybere ned. ”Wander with me/delivarence” er 11 minutter lang og en sammenkobling af orgelets storslået lyd og doom metals struktur. Med denne single er Anna Von Hausswolff på vej mod nye lydlandskaber bestående af høje toner og lange droner.

Anna Von Hausswolff har været på tour med blandt andre Taken By Trees og Taxi Taxi og optrådt ved flere store skandinaviske festivaler – nu gæster hun for første gang Jazzhouse.

Billetlugen formidler udelukkende salg af billetter mellem billetkøberen og den ansvarlige arrangør. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til arrangøren.