Hvad
Hvor
Hvornår

Anna Netrebko og Erwin Schrott med orkester

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Anna Netrebko og Erwin Schrott med orkester

Horsens og Aalborg henter to af operaens superstjerner til København  

Juni-koncert med Anna Netrebko og Erwin Schrott i DR Koncerthuset

 

Sig Anna Netrebko - og operafans verden over vil få musikalske stjerner i øjnene. Så det er en nyhed, der vil vække genklang i danske opera-kredse, at den 40-årige russiske sopran tirsdag den 12. juni 2012 giver koncert i DR Koncerthuset i København.

Bag koncerten gemmer sig usædvanligt samarbejde, for som arrangører står Horsens & Friends og Aalborg Kongres & Kultur Center.

 

Jyderne har fået en kontrakt med ikke kun Anna Netrebko, men også hendes mand, bas-barytonen Erwin Schrott fra Uruguay. Men da Anna Netrebko kun optræder i storbyer, besluttede direktør Frank Panduro fra Horsens & Friends og direktør Ernst Trillingsgaard fra Aalborg Kongres & Kultur Center at gå efter det ypperste i Danmark: DR Koncerthuset.

 

Operastjernerne bliver akkompagneret af Det Kongelige Kapel, ikke Praghs Filharmoniske Orkester som tidligere annonceret 

 

Det Kongelige Kapel har i årenes løb arbejdet med mange store dirigenter og komponister som blandt andre Richard Strauss, Igor Stravinskij, Leonard Bernstein, Sergiu Celibidache og Daniel Barenboim. Ved denne koncert kommer de til at arbejde sammen med den kendte italienske dirigent Claudio Vandelli.

Frank Panduro og Ernst Trillingsgaard er naturligvis stolte over at kunne byde på en oplevelse i operaens superliga.
- Horsens og Aalborg har arbejdet sammen i mange år, senest omkring en række vellykkede koncerter med den østrigske slagerstjerne Hansi Hinterseer. Nu er vi i en helt anden boldgade, men det viser samarbejdets styrke, at vi kan hente to så store, internationale opera-navne til Danmark, siger Frank Panduro.

- Ingen af os er i tvivl om, at der venter en opera-begivenhed i den absolutte topklasse, siger Ernst Trillingsgaard. Anna Netrebko og Erwin Schrott har de seneste måneder optrådt ved flere koncerter i Europas storbyer. Denne turné fortsætter i det nye år - med en herlig afstikker til København.

 

Den nye opera-dronning

Anna Netrebko har i sin karriere sunget på alle de store og betydende scener i verden. Hun debuterede som 22-årig i rollen som Suzanna i en opsætning af Mozarts klassiker ”Figaros bryllup” på Mariinsky-teatret i Skt. Petersborg. I dag regnes hun blandt operaens superstjerner, og anmeldere har kaldt hende ”det 21. århundredes nye opera-dronning”.

   38-årige Erwin Schrott har også en imponerende række af roller bag sig, bl.a. som Figaro i ”Figaros bryllup”, dog uden her at spille over for sin hustru. Til gengæld har ægteparret sunget sammen i en anden Mozart-klassiker, ”Don Giovanni”, i en opsætning, New Yorks Metropolitan Opera turnerede med i Japan i juni 2006.

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
Flere datoer
Vega / København V
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj
Flere datoer
Musikhuset Aarhus / Aarhus C
15. november
DR Koncerthuset / København S
3. november
Vega / København V