Hvad
Hvor
Hvornår

Ane Trolle

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Ane Trolle

Ane Trolle hylder kunsten og passionen i Koncerthuset

 Sangerinden Ane Trolle har i de seneste år markeret sig som en af de stærkeste stemmer på den danske musikscene. Til februar spiller hun i Koncerthuset i anledning af sit første og meget roste soloalbum Honest Wall

 Hendes på én gang uslebne, vidtfavnende og levende vokal har bragt hende vidt omkring i det danske musikmiljø i så forskellige samarbejdskonstellationer som JaConfetti, Balstyrko og Trentemøller; alle synes de dog at have haft den samme stærke fællesnævner: succes.

 De mange forskellige udtryk, stemninger og budskaber, hun tidligere har skabt med andre, har hun nu forenet på ét projekt, som er helt hendes eget: solopladen Honest Wall. Pladen, som er blevet rost vidt og bredt – Gaffa kaldte udgivelsen ”et ambitiøst og mesterligt forløst solodebutalbum” – er blevet til i løbet af de seneste tre år og inspirationen er hentet fra både rejser under fjerne himmelstrøg og fra mere hjemlige omgivelser; Honest Wall rummer således lidt af både Los Angeles, Haiti, Texas, Rwanda, Uganda – og af sene danske nætter og haveforeningsidyl fra Amager.

 Pladen er med andre ord et destillat af Anes eget univers. Men den er samtidig også et udtryk for hendes nysgerrighed og modvilje mod at lade sig binde af én stemning eller ét udtryk. Som hun selv siger: ”Det ville føles forkert kun at lave en rendyrket plade. Den bliver nødt til at være som en vifte af forskelligt humør og forskellige lyde, for det er sådan mit sind er.” – og det kommer altså alle os til gode, som gæster Koncerthuset en aften i starten af februar, hvor det intime Studie 2, som meget passende har en fornemmelse af levet liv, fjerne himmelstrøg og international klubstemning over sig, danner rammen om koncerten. En koncert, som vi nok tør love vil stå i både det velkendte og i improvisationens overraskende navn, idet en af Anes yndlingsaktiviteter efter eget udsagn er at kunne stå og finde på ord og melodier i rampelysets skær: ”Jeg elsker det kick jeg får, når jeg står med et orkester og er tvunget til at stole på min intuition og den kommunikation som al musik er en del af.” Både tekster og lydunivers forgrener sig da også i en alsidighed, der afslører sangerindens passion for det eksperimenterende, det overraskende og det frie, som alt sammen har så rige udfoldelsesmuligheder i kunsten – i dette tilfælde altså musikken.

 Ane Trolles hyldest til kunsten og passionen kan altså opleves i Koncerthusets Studie 2 fredag 8. februar kl. 21, hvor hun har otte af Danmarks bedste live-musikere med på scenen.

 
Hvornår
This event currently has no tickets for sale.
Prisniveau
 

Events on focus

Flere datoer
Tivolis Koncertsal / København V
4. februar
Vega / København V
12. juni
Ådalen - Aarhus / Åbyhøj
Flere datoer
Musikhuset Aarhus / Aarhus C
Multiple dates
Telia Parken / København Ø
3. november
Valby-Hallen / København SV