Biografi

Cliff Richard er en britisk popsanger, født i Lucknow, Indien. Inspireret af skifflemusik og Buddy Holly ledede han en række ensembler, før han i 1958 slog igennem med singlepladen Move It, akkompagneret af The Drifters, de senere The Shadows, der fik egen karriere. I 1970'erne moderniserede han sin stil på et album som I'm Nearly Famous (1976). I begyndelsen af karrieren medvirkede han i en række teenagefilm, mens han senere har gjort sig gældende på teatret i musicals som Time (1985) og Heathcliff (1995).