International barokstjerne - Paolo Pandolfo - Billetter

International barokstjerne Paolo Pandolfo Interessen for barok og renaissance musik har udviklet sig ekspl...

Mere information ...

  • Hvor og hvornår?

  • Til mig og andre!

  • Billetlugen Community

Vælg dine billetter nu:

Køb billetter

Eventinfo

International barokstjerne

Paolo Pandolfo

Interessen for barok og renaissance musik har udviklet sig eksplosivt i Danmark de senere år, flere lokale ensembler er blevet etableret bl.a. Concerto Copenhagen og musikerne, som spiller historiske instrumenter, begiver sig ind de mere traditionelle klassiske musikeres folder, som i 2012 hvor en af tidens allerstørste gammelmusik fortolkere, gambisten Jordi Savall modtog Léonie Sonning prisen.

Italienske Paolo Pandolfo er elev af Jordi Savall, der med et imponerende CV inklusiv en lang række cd-udgivelser bag sig, for længst har slået sit navn fast. Allerede i 1982 blev han medlem af Jordi Savalls ensemble Hesperion XX, og i 1990 blev han professor Schola Cantorum Basiliensis in Basel.

Paolo Pandolfo er kendt for at sprænge rammerne for hvad en ”standard” gambespiller begiver sig i lag med, bl.a. har han transskriberet J.S Bachs cellosuiter fra cello til gambe, en bedrift der har udløst meget positiv omtale, og som står som et meget flot alternativ til de talrige indspilninger på cello. Men også hans fortolkninger af de mere traditionelle gambeværker, som man bl.a. kan høre på denne eftens koncert, har udløst både priser og forrygende anmeldelser.

Det er måske ikke hver mand forundt at kende til en gambe, men I 1991 udkom filmen Tous les matins du monde (Alle verdeners morgen), og det udbredte i hvert fald for én tid kendskabet til instrumentet.

Den handlede om forholdet mellem gambisterne M. de Sainte-Colombe og Marin Marais. Filmen havde bl.a. Gérard Depardieu i rollen som den ældre Marin Marais, og filmen indeholdte meget flot gambemusik, bl.a denne chaconne af Monsieur de Sainte-Colombe som Paolo Pandolfo her spiller:

https://www.youtube.com/watch?v=ya8pQhGyJJc

Paolo Pandolfo, gambe
Markus Hünninger, cembalo

Program: Musik af J.S Bach og C.P.E. Bach