Billetsalg

Billetlugens primære afsætningskanal er Internettet, da det er Billetlugens holdning at Internettet er den mest oplagte platform for markedsføring og afsætning af billetter. Billetlugen anerkender imidlertid at en fysisk tilstedeværelse er en nødvendig forudsætning for at kunne tilbyde en troværdig afsætningskanal, Billetlugen har derfor et landsdækkende salgs-netværk samt callcenter som supplerer online salget.

Fysisk salg

Billetlugen samarbejder med FONA om fysisk distribution. FONA butikkerne har alle en central beliggenhed og kundevenlige åbningstider. Mere end 250.000 danskere besøger dagligt en FONA butik og den typiske FONA kunde er købedygtige og kulturinteresserede og dermed også Billetlugens målgruppe. Der findes ca. 70 FONA butikker i Danmark og det er muligt at indgå aftale om særlig eksponering af events i FONA. Særligt effektivt er dette, hvis en kampagne kan kombineres med salg af CD, DVD eller lignende.

Udover FONA kan Billetlugens samarbejdspartnere også agere salgssted. Disse salgssteder markedsføres ikke centralt af Billetlugen, men kan have en stærk lokal tilstedeværelse, f.eks kan nævnes at Salling og Bilka i Aalborg gennem en række år, er blevet kendt som billetsalgssted i Ålborg og således sælger forholdsvist mange billetter.

Online billetsalg

Billetlugen sælger billetter via www.billetlugen.dk. Sitet er udviklet specielt med henblik på brugervenlighed, overskuelighed og derved øget billetsalg.
Billetlugen har selv stået for udviklingen af sitet og her dermed også selv mulighed for at foretage ændringer hurtigt hvis det måtte være relevant.

Valg af pladser online

Købsprocessen er udviklet med henblik på brugervenlighed og den bedst mulige præsentation af det pågældende arrangement. Billetlugen har igennem flere år tilbudt manuelt pladsvalg, som en del af online billetkøb. Det har gennem Billetlugens brugerundersøgelser vist sig, at over 80% af billetkøberne finder manuelt pladsvalg vigtigt, og 27% af de adspurgte mener, at manuelt pladsvalg er afgørende for, om de vil købe billetter online.

Ved manuelt pladsvalg får billetkøberen en grafisk oversigt over salen og kan herefter klikke rundt på de pladser som ønskes. Det er ikke muligt for billetkøberen at vælge pladser der efterlader enkeltpladser.

Information om eventet

Brugeren ønsker at vide så meget som muligt om eventet forud for køb. Registrering af adfærd viser, at brugeren ofte besøger et site flere gange før billetter købes. Hos Billetlugen er det derfor muligt at have tekst, grafik og video som en del af præsentationen af arrangementer, hvilket giver billetkøberen størst mulig indsigt om eventet.

Søgning

En effektiv adgang til at søge efter events er afgørende. Det gælder naturligvis særligt på en portal som billetlugen.dk, men også på egen hjemmeside, er det vigtigt, at brugeren kan finde det han/hun søger, eller har mulighed for at lade sig inspirere.
På billetlugen.dk er det muligt at søge på:

  • Fritekst - søger i alt indhold på billetlugen.dk
  • Dato
  • Tidspunkt - f.eks. i morgen, næste uge eller næste weekend
  • Genre f.eks. alle events indenfor en genre ud i fremtiden eller genre indenfor en specifik tidshorisont
  • Venue
  • Geografi - f.eks. by eller region

Ventelister

Når en event er udsolgt, sætter Billetlugen som udgangspunkt altid venteliste på eventen. Det betyder, at billetkøbere der ikke har fået billetter kan tilmelde sig en venteliste.
Hvis der bliver sat flere billetter i salg til eventen eller hvis arrangøren ud fra størrelsen på ventelisten bestemmer sig for en ekstra koncert, vil billetkøbere på ventelisten blive kontaktet via email. Her vil billetkøbere blive tilbudt at købe billetter før andre kunder.

SMS-reminder

Billetkøbere kan bestille en sms-reminder, så de modtager en sms 1 time inden et billetsalg starter. Billetkøbere kan også bestille en sms-reminder, der betyder, at de modtager en sms-reminder 1 eller 6 timer inden arrangementet starter.