Linda P udleverer sig selv i et hardcore morsomt showportræt.
Linda P er kendt som både dronningen af stand-up og sydhavnen. Hun startede som komikkens rå diamant, der siden sin debut i 2004 har brugt de mange rappe replikker, sjove karakterer og teaterroller til at slibe sine kanter af, så hun i dag funkler i alle sine kunstneriske facetter. Uanset om det er skuespillet eller stand-uppen er Linda P ægte, indlevende og hardcore morsom!
I sit nye og andet stand-up show tager Linda P os med bagom de mange forrygende punchlines og karakterer, der har givet hende kultstatus og viser, at der er meget mere under overfladen. Meget mere indhold. Meget mere ærlighed. Meget mere Linda Petersen.
Glæd dig til mere end blot en joke, der lodser røv, mere end bare stand-up, mere end en samling sjove karakterer. Glæd dig til et stort show, der ikke skal udleveres her, men opleves helt tæt på!
Anmelderne roser Linda P for nye sider som komiker
Fire hjerter i Politiken Fire stjerner i Berlingske Fire stjerner i JP
Lige fra Horsens og Herning Folkeblade til Politiken, Berlingske og JP er der stor enighed om, at Linda P imponerer med de nye sider, hun viser af sit komiske talent.
Linda P går i øjeblikket sejrsgang landet rundt med sit nye show ”Linda P – og MIG”, der høster gode anmeldelser i både den lokale og nationale presse.
”Linda P – ingen andre”
Efter Premieren i Horsens kvitterede Horsens Folkeblad med overskriften ”Linda P – ingen andre” og slår i anmeldelsen fast, at ”Linda P leverede et yderst morsomt og personligt show”.
”Mere end almindeligt morsom”
Det er den nationale presse for så vidt enige i. Politikens Henrik Palle kalder blandt andet Linda ” mere end almindeligt morsom” med hendes ” eminent sjove iagttagelser”. Mens JPs Henrik Lyding disker op med superlativer som ” mesterligt gennemført” og mener, at ” Hun er sjovt og sympatisk selskab med masser af gode grin som resultat”.
http://ibyen.dk/scene/anmeldelser/ECE1428694/stjernen-fra-sydhavnen-gik-fra-brovtende-til-aegte-paa-et-par-timer/
http://kpn.dk/teater/teater/article2584505.ece
”Skarpt eksekveret”
Berlingske bakker op med beskrivelsen ”skarpt eksekveret og vidner om en standup-komiker, der faktisk er blevet en mere end habil skuespiller” mens de slutter af med bedømmelsen ” Man er i virkelig godt selskab med Linda P”.
http://www.b.dk/scene/her-er-linda-petersen
Landet rundt og tilbage til København
Linda P kan opleves rundt i landet frem til og med 28. januar 2012. For de mange, der ikke fik billetter til de to shows i Tivolis Koncertsal er der håb endnu, for Linda P er tilbage i Tivoli 21. januar, hvor showet optages til tv.